lørdag den 24. september 2011

Mylder af bryn

Havde aftalt med TOEV at vi ville luske her til morgen ved Nakkehoved. I baghovedet lå targetarter som hvidbrynet løvsanger, lille fluesnapper, rødstrubet- og/eller storpiber. Ved ankomst lidt over 8 var der ret fugletomt men efter en lille times tid var det som om at der begyndte at være lidt liv i krattene. Ved fyret hørte jeg således en rødtoppet fuglekonge der sang og vi fandt kort efter fuglen. Der var kun lidt småfugletræk henover os, men en bjergvipstjert kom forbi og var, faktisk, årsart. Mens vi gik deroppe kom meldingen om den første hvidbrynet løvsanger i Københavns nordhavn. Den blev sat på to-do listen om eftermiddagen. Inden jeg tog derud sms'ede jeg med HEL, som indtil da havde fundet alle (4) bryn i området. Han svarede først da jeg stod og kiggede på hans bryn - med meldingen om at AEC havde to yderligere ude på Stubbens del 1! Tog selvfølgelig derud og havde et kort øjeblik det ene bryn i kikkerten mens det andet kaldte fra et andet sted. Så derefter af og til en af fuglene den næste times tid. Desværre ingen på fotohold eller -tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar