Dagen efter mit twitch til Mandø var jeg opsat på selv at køre ud og producere noget. Vinden var i øst så jeg prøvede lykken ved Gniben, på Sjællands odde. Har været der en del gange efterhånden og aldrig rigtig set noget. Det var derfor ikke overraskende at der var næsten helt fugletomt i krattene. Mødte yderst på spidsen en birder der kiggede ederfuglene igennem - så slap jeg for det! Senere luskede jeg lige syd for Søværnets Våbenskole. Pludselig var der vist et kald af et bryn?! Frem bag en stor busk dukkede birderen fra før op og fortalte om en lille grøn sag han ikke havde nået at se ordentligt. Lige efter endnu et kald af bryn - der dog viste sig at komme fra hans lomme hvor telefonen lå og spillede lystigt! Han havde sat gang i diverse kald da fuglen forsvandt.Vi brugte nu en god halv times tid sammen med at gå rundt om busken hvor en phyl flere gange, yderst kortvarigt lod sig se, uden at det på nogen måde var muligt at nå at få kikkert på den. Den lokale birder gav op men jeg blev hængende i mangel af bedre alternativer. Efter et stykke tid begyndte fuglen at blive vokal og kom med et noget underligt kald som jeg ikke kunne placere. Efterhånden varmede den mere og mere op og gentog kaldet i lang tid. Fik på et tidspunkt en mulig association til noget vipstjert og så var lundsanger pludselig i tankerne. Fik optaget følgende
klip som jeg via telefon afspillede til TOE, der med forbehold for den tekniske kvalitet og diverse lydforvrængende transmissioner mente måske kunne være en humei. Inden jeg rigtig kunne nå at fordøje det fløj fuglen endelig, efter mere end en times ventetid, pludselig frem og sad frit fremme i en 5-10 sekunder: Ingen bånd eller bryn, bare en ganske almindeligt udseende gransanger, der havde den frækhed at have et usædvanligt kald. Usædvanligt i hvert fald for en dude, der et kort øjeblik troede at han havde gjort det godt, men det var kun i nælderne
