søndag den 15. juli 2012

Småtur

Det er efterhånden en måned siden jeg sidst svang kikkerten herhjemme. Delvis foranlediget af tur til Svalbard, dels måske pga. årstiden hvor, selv om vadefuglene har indledt efterårstrækket, vi stadig er midt i yngleperioden for de fleste trækfugle. Kom dog ud et smut i dag, hvor jeg besøgte Tissøs sydende, hvor de bedste obs var 2 adulte havørne, en fiskeørn, årsarten krumnæbbet ryle (1) samt gang i fjordternekolonien. Dværgternerne var der ikke så mange af, hvilket besøg tidligere på året havde indikeret.
Havde planlagt at køre forbi Ølsemagle revle på hjemturen og da der var meldt fire kærløbere ud, ombestemte jeg mig ikke! Obsede fra Havstokken og så på nogen afstand tre af de fire kærløbere der efterfølgende blev svære at se. OK med vadere, heriblandt mindst 8 krumnæbbede ryler. Fik meldt mig til club 300s sommerfugl konkurrence hos næstformand Skat, så i næste weekend må jeg ud og vinde 6 flasker rødvin!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar