søndag den 21. oktober 2012

Dacapo - søndag på Gniben

Ja, enten så lider jeg af mangel på fantasi eller også har jeg bildt mig selv så godt og grundigt ind at Gniben bare er stedet til de gode fugle. Således også denne søndag, hvor jeg igen var med MFJ derop. Vi blev dog hurtigt klar over at der var anderledes gang i den andre steder i landet (olivenskovdrossel Christiansø og tornhalesejler Rømø, begge nye arter for landet) men nu var vi ligesom ankommet.

Det kunne nu heller ikke blive til særlig meget ophidsende. Der var nogenlunde samme antal fuglekonger som sidst - en af dem fløj ind i en rude på et tidspunkt og så noget sløj ud, men den klarede sig vist.

Her så den ret færdig ud men den vågnede bagefter op igen. Fuglekonge, 1k hun, Gniben 21.10.12
Ude på spidsen lettede en mosehornugle og fløj indad.


Forbiflyvende mosehornugle, Gniben 21.10.12

En stor tornskade, 3 bjergvipstjerter og lige så mange stor korsnæb var de beskedne bedsteobs i dag.

Gad vide hvor turen går hen næste søndag?

søndag den 14. oktober 2012

Søndag på Gniben

Var med MFJ på Gniben i dag. Vi synes begge at stedet er en oplagt hit-tragt og har forsøgt os mange gange deroppe, uden at der har været antydning af sibir til stede. Vi er enten stædige eller vil ikke lære af vores erfaringer, så vi fortsætter, således også i dag. Regnen dryppede tungt på vej derop men der var tørvejr da vi ankom. Lidt fuglekonger kaldte fra Søværnets Våbenskoles parkeringsplads men krattene gemte ikke rigtig noget spændende. Tæt på spidsen raster 4,500 ederfugle og nogle suler fisker. På den vestlige strand er der læ og MFJ får øje på en piber i strandkanten. Jeg tror først det er en skærpiber men den kalder lidt anderledes og er for lys. Et skop hentes og vi ser at der er en bjergpiber. Vi tøffer fortsat lidt rundt og hører og ser en korttået træløber. Vi kratlusker lidt adskilt men har ikke mere travlt end at kikkerten løftes når bramgåseflokke kommer henover. Jeg står og følger en flok på 25 fugle, i modlys og med regndråber på kikkerten men når at bemærke at den ene er mørk i hovedet og på bugen men dog ikke synes markant mindre. Walkien kalder og jeg får så MFJs melding om rødhalset gås. Flokken har nu passeret og jeg ser den efterfølgende kun bagfra. Det er lidt overraskende at den rødhalsede ikke virker markant mindre end de omgivende bramgæs. MFJ når også at fange den i skop mens jeg må nøjes med min lidt dårlige obs. Vi tager en kaffe- og frokostpause under næste byge og lusker rundt en lille time til. En ringdrossel kalder fra et tæt krat og flyver på et tidspunkt hastigt ud.

Så kommer et mere massivt udseende regnvejr og vi lukker og slukker. Selv om vi ikke fik de hits vi forventede fik vi alligevel nogle lidt uventede arter i bogen. Vi kommer igen!

søndag den 7. oktober 2012

Cape May 18. - 24. september 2012

Jeg var medio september en uge ved Cape May, New Jersey. Stedet er kendt for et til tider godt rovfugletræk (få arter men pæne antal), samt mulighed for at se rastende skovsangere. Jeg rejste sammen med TOE der en gang i den pureste ungdom havde været derover med DOF Fyn.

Vi fløj via London Heathrow til Philadelphia og lejede bil hos Dollar (via AutoEurope) og kørte til Wildwood lige nord for Cape May. Wildwood er en ørkesløs række af moteller ud til vandet. Four Winds on the Condo er nok et af de mere skrabede men til knap 500 kr. per nat i et overkommeligt prisleje. Første nat fik vi et værelse med en ret smal dobbeltseng, mens resten af perioden blev vi opgraderet til et dobbelt så stort værelse, uden merpris. Vi brugte det heller ikke til meget mere end at sove i.


Nå ja, vi smagte også lidt øl. Læs mere herom på dudebeering.blogspot.com

I selve Cape May er der en 3-5 lokaliteter hvor man kigger. Om morgenen kan der ved Higbee Beach ses et (retur)træk af småfugle, som en observatør fra Cape May Birding Organisation (CMBO) følger. Vi var derude hver morgen men valgte at prøve at se de rastende fugle. Udover obspladsen ved et stort dige er der en hel del bevoksning som man kan luske i.


Krattet er nærmest skov ved Higbee
Et andet godt område er Cape May Point State Park ved fyrtårnet. Her kom vi oftest først op ad formiddagen, men det er nok her man har bedst mulighed for at se rastende småfugle da bevoksningen er lidt mere spredt. Her er også en platform hvor rovfugletrækket følges af observatører fra CMBO. Det træk fravalgte vi også at følge men vi kunne have fået nogle gode fiskeørne og vandrefalke tal i bogen hvis vi havde gidet.

Lidt mere spredt bevoksning ved Cape May Point State Park - denne dag knap så mange fugle som det kan ses på aktivitetsniveauet

Raptor watch - fine publikumsforhold

Fyret ved Cape May Point State Park
Ved siden af Cape May Point ligger et område kaldet The Meadows. Der var enkelte vadere og vi så en sorarikse men ellers ikke noget vildt.


The Meadows, med kig til fyret.
 
De første par dage var der OK med skovsangere (og det var først på vores tur hvor meget var nyt) mens det midt på ugen begyndte at blive endog ret langt mellem snapsene. Her kan man så bruge tid på at se på vadere ved Stone Harbour lidt nord for Wildwood. Her står vaderne i strandkanten og man kommer ganske tæt på dem.En anden mulighed er at køre 40 miles nordpå forbi Atlantic City og ud til Edward B. Forsythes National Park hvor der også er vadere, hejrer mm. på fin afstand.

De sidste par dage kom der igen lidt fald og især sidstedagen var god og hektisk. Skovsangerne er især først på morgenen fulde af (træk)speed og vimser rundt ustandseligt hvilket gør dem svære at pege ud. Vi stod ofte ved siden af hinanden men nåede ikke at udpege den gren eller kvist førend fuglen var videre. Op ad dagen blev de mere rolige men også sværere at obse.

Turen gav 159 arter og 23 arter skovsangere. Vi kunne sagtens med lidt større mobilitet og aktionsradius fra Cape May have scoret flere arter, men vi foretrak længere tid i felten end i bil.

Nedenfor følger et lille potpourri af billeder og indtryk.

Bald eagle, adult

Bald eagle, ungfugl

Canadagås - hvor de oprindeligt kommer fra. Der findes masser af racer, det har jeg endnu ikke gjort noget ud af, men disse ser mindre ud end dem herhjemme
Snegås må man også se - her ved Edward B. Forsythe (Brigantine)
Forsters terne forrest, derefter lattermåger i forskellige aldre
Amerikansk saksnæb havde jeg set frem til at se

Kongeterne
Sørgeduer


Kildire
Amerikansk strandskade

Amerikansk præstekrave
Amerikansk svaleklire

Klireryle til venstre, med lattermåge og stor gulben

Lille regnspove, amerikansk race
Alaskaryler med enkelt sandløber

Tyknæbbet dværgryle
Carolinasmutte

Mossanger

Gul sanger
Også masser af sommerfugle i området - de fleste monark som her