Mandø syndrom?

Som tidligere beskrevet i oktober 2011 kom der kæmpehit på Mandø nogle dage efter at jeg havde brugt over 20 timer på øen, fordelt over 4 dage. Da historien gentog sig, dog i lidt mindre hit-agtig målestok forgangne weekend, kan man små-paranoidt begynde at tænke på om man skulle lide af et slags Mandø-syndrom? (tak til JSP for den beskrivende diagnose). I søndags var jeg således både ved Røsnæs og sydenden af Tissø, og dagen efter havde Tissø hvidvinget terne og Røsnæs pirol, to arter som ikke var til stede mens jeg var der. Der er ikke helt konsistens i antal dage mellem mine frugtesløse besøg og senere fund, ligesom kvaliteten af hits er variabel, men andre fuglekikkere kan måske endelig begynde at bruge denne blog til noget fornuftigt, nemlig at planlægge hvor de skal hen, ud fra hvor jeg netop har scoret nul? Jeg har også et gammelt udbrud af syndromet, et par dage før ørkensanger blev fundet ved Stængehus i 1994, havde jeg vandret i selv samme klitter.