Ørnedag ved Bøtø

Aftalte med MFJ fredag at vi ville til Falster og håbe på at gårdagens høgeørn igen blev set. Lørdag morgen trillede vi afsted og ankom til Bøtø nor 9.20. Vi havde forinden aftalt at vi ville køre hjem kl. 14, og senest kl. 15 så vi kunne komme friske og velsoignerede til Kurts fest om aftenen. Vi mødtes med TOE og stillede os på engen 100 m syd for sydtårnet, der var godt fyldt. Senere kom de fleste ned på engen idet man har et lidt større overblik. Vi så fra start af 6 hvide stork der fløj mod syd. Senere returnerede i alt 8 af gårdagens 14 og den ene gik resten af dagen på engen og fouragerede.

Hvid stork, Bøtø nor, 21. maj 2011

Vi fandt også hurtigt en rastende aftenfalk der sad på en pæl i lang tid og bagefter gav sig til at jage insekter. Yderligere en havde vi på nogen afstand. Dagens første ørn var en havørn, og dem så vi i løbet af dagen 5 forskellige individer af, der fløj frem og tilbage på kryds og tværs. Mine første hvepsevåger kom i bogen og så havde jeg set lige så mange arter i år som jeg havde set i Danmark hele sidste år! Siger vist mest om indsats sidste år...

Men hovedattraktionen viste sig slet ikke og der var ikke meget returtræk overhovedet. De efterhånden 15-20 birdere der var samlet havde efter middagstid alle mere eller mindre opgivet håbet og MFJ og jeg var begyndt at holde på at afgangstiden ville være kl 14, ingen grund til at blive længere. Men lidt over et skete der pludselig noget. En havørn der var set gå ind bag nogle træer kom ud på den anden side som stor skrigeørn! I hvert fald blev vi vækket og selv om den var tæt på først, kom den hurtigt i dårligt lys og på afstand. Nu syntes det pludselig som om at der var muligheder og ikke mindst ville vi vente på at ørnen returnerede så vi kunne se den lidt bedre. Det gjorde den og vi fik bedre obs. Nu var det godt nok en havørn der forsvandt før skrigeørnen dukkede op, men sidstnævnte havde et forbløffende havørneagtigt jizz, især på nogen afstand. Klokken blev så næsten 14.30 og luften var igen gået lidt af ballonen. Vi pakkede grej sammen og udvekslede moderate held og lykker til dem der blev tilbage og gav ordrer om øjeblikkelig opringning hvis der skete noget inden for det næste kvarter. Vi havde da heller ikke trillet mange kilometer væk før Torbjørn ophidset fortalte at høgeørnen var set gå nordpå fra Gedser by. Kort efter havde de den ved Bøtø men den gik sydover igen. Michael og jeg fumlede rundt på tværvejen ud mod landevejen uden at se noget som helst. Jeg fik fat i PBH som stod på modsatte side af engen og som havde ørnen som prik på vej syd. Vi aftalte at køre hen til ham, men vi missede der hvor de stod og endte nede ved en luftmeldealarm, beliggende syd for Bøtø. Seneste melding var at høgeørnen lå ved Birkemose og vi stoppede ved en parkeringsplads lige nord for Gedesby. Her fandt vi ret hurtigt ørnen som i begyndelsen lå sammen med en våge. Klar størrelsesforskel og vi kunne i 10 minutters tid se fuglen skrue opad og gå lidt mod både syd og nord inden den stak nordpå. Ved Bøtø havde de fuglen rigtig godt. Vi kunne klart se oversidetegningerne og den lyse sandfarvede underside men vingeundersidens mørke bånd var vi for langt væk til at erkende. Vi kørte mod Marielyst for at se om vi kunne fange den igen længere mod nord og mødtes der med MBG. Vi så ikke ørnen igen som vi også fandt ud af var set gå syd igen. Vi kunne så køre veltilfredse hjem kl. 16 og kunne lige akkurat nå at få børstet det værste støv af og få ren skjorte på inden aftenens fest. Omstændighederne taget i betragtning, dvs. vores tidsbagkant, så følte vi at vi havde været ekstremt heldige og få set fuglen fint.