Sønderjylland uge 41

Som de seneste par år tog jeg til Sønderjylland lige før Felttræf for at se om ikke jeg kunne finde nogle sjældne fugle i en meget givtig periode i et meget giftigt område! I år blev det til de sidste 4-5 dage i uge 41, med ophold i TOEVs hus i Rejsby og med TOE som medlidende ornit.

Kørte hjemmefra onsdag formiddag og rundede Føvling, Kammerslusen og Vester Vedsted digekrat for jeg mødtes med TOE ved Gl. Hviding Engsø. Ved digekrattet fik jeg fyrremejse som årsart, men ellers var udbyttet onsdag magert. Vi kørte til fuglestationen i Rejsby og tændte op i pejsen og begyndte at planlægge alle de fugle vi skulle se de næste dage. Planen var at tage til Mandø hver dag og luske rundt lige så længe tidevandet tillod. Torsdag startede noget tyndt og vi kunne ikke finde mere end en snes fuglekonger og et par håndfulde gransangere samt lidt munk, en sen løvsanger, en mosehornugle, en håndfuld blå kærhøg og andet i den dur. Vi forlod derfor øen med sindsro og tog til Landsende på sydspidsen af Rømø. Her var der stor tornskade, yderligere en sen løvsanger samt dagens obs: TOE bliver på et tidspunkt hængende lidt ved en busk og mumler noget om en Sylvia. Der er en god grund hvis han bliver men jeg var alligevel nået 20 meter væk før jeg hører: Høgesanger! En 1k fugl sidder i en tjørnebusk og fouragerer på bærrene. Når der er larm eller andre forstyrrelser forsvinder den men kommer frem igen.

Høgesanger, 1k, Landsende, Rømø, 13. oktober 2011

Det er vist kun 2. gang jeg ser arten herhjemme så det er jeg meget glad for.

Fredag gentager vi proceduren og har lidt færre fugle om morgenen på Mandø. TOE finder to hvidbrynede løvsangere i byen, men inden jeg kommer derhen (og jeg skyndte mig ikke da jeg jo lige havde set tre på Stubben) var de væk. De blev alligevel dagens obs, sammen med endnu en stor tornskade, denne gang ved Kammerslusen.

Lørdag startede om muligt endnu sløvere end de foregående dage og under kaffepausen var vi lidt modløse. Vi havde godt nok, uforvarende, skræmt 18 mosehornugler op fra klitten, men det kunne ikke helt kompensere for manglende fugle. Flokken er dog den største jeg har haft.

En af 18 mosehornugler, Mandø, 15. oktober 2011

Men efter vores pause skete der noget. Det var lige som om der kom nye fugle til øen, af de ellers nattrækkende slags, og jeg fandt mig omsider mit eget ædel-hvidbryn. Kort efter jeg meldte dette til TOE havde han 2 et andet sted i byen. Senere fandt vi hver vores rødtoppede fuglekonge og vi fik fornyet energi til at blive dagen ud. Der kan endda have været 4 bryn i byen den dag, men da de var meget vimse så vi ikke dem sammen og kan derfor ikke være helt sikre på antallet. Tre individer er dog sikkert nok. Det ebbede dog hurtigt ud igen. Og søndag var endnu fuglefattigere end nogle af de andre dage og jeg var på vej hjem ved middagstid da vi hørte om en rastende jagtfalk ved Ballum enge. Den prøvede vi at køre efter, men fandt kun en enkelt vandrefalk. Så vendte jeg snuden hjemad og TOE gjorde det samme et par timer senere, selv om han oprindeligt havde planlagt at blive et par dage mere i området.

Vi brugte således over 20 timer på denne hit-ø i Vadehavet, uden at kunne producere andet end de forventelige hvidbryn. Udbyttet var OK men ikke prangende og står i skærende kontrast til denne onsdags fund af rødøjet vireo, ny art for landet. Heller ikke fuglelivet er retfærdigt...